• Dansk
    • English

Information

I nedenstående FAQ  kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål. Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål, skal du være velkommen til at ringe til os på +45 98 44 22 00 eller skrive til os på info@danhostelskagen.dk

HÅNDTERING AF CORONAVIRUS (COVID-19)

Vi tager situationen meget alvorlig og følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer, så du trygt og sikkert kan opholde dig her hos os.

CHECK-IND / CHECK-UD

Check-ind: fra kl. 15:00 – 17:00

Check-ud: senest klokken 10:00

AFBESTILLINGSREGLER

Rettidig afbestilling kan foretages frem til 3 dage før ankomst (lokal tid). Afbestilles reservationen senere end dette, opkræves summen af hele opholdets pris. Husk derfor venligst at afbestille i god tid.

Non-refundable reservationer kan ikke afbestilles eller ændres. Det fulde beløb opkræves i købsøjeblikket og refundering er ikke mulig.

For grupper eller lejrskoler er der andre gældende afbestillingsregler. Venligst kontakt info@danhostelskagen.dk for mere information.

Er bookingen bestilt via en tredje-part (f.eks. Booking.com, mfl.), skal du være opmærksom på, at andre regler for afbestilling kan være gældende.

HVORNÅR BETALER JEG FOR MIN BOOKING?

Booker du online på vores egen hjemmeside, betaler du med det samme via DIBS.

Booker du via telefon eller via mail, modtager du en bekræftelse med vores betingelser og betalingsinstruktioner.

Tjek altid, om du har reserveret et ophold, som kan afbestilles uden omkostninger før en bestemt dato, eller om du reserverer til en ikke-refunderbar pris.

VÆRELSER

Alle værelser er store og rummelige og indeholder hver især køjesenge. Vi råder over 12 værelser med eget bad og toilet, 11 værelser uden bad og toilet (8 på 1.sal) og 1 fællesværelse uden bad og toilet. Husk selv at medbringe shampoo, m.m.

Når du booker, kan du vælge imellem et værelse med eget bad og toilet eller et værelse uden eget bad og toilet.

Priser: Værelser fra DKK 325,00 pr. nat.

LINNED OG HÅNDKLÆDER

Sengelinned og et håndklæde er ikke inkluderet i værelsesprisen og kan medbringes eller lejes ved bestilling eller check ind.
Linned og håndklæder kan altid lejes i receptionen til DKK 75,00 pr. pakke.
Vi gør opmærksom på, at soveposer ikke må anvendes.

PARKERING

Vi tilbyder gratis parkering på området.
De ledige parkeringspladser er til fri afbenyttelse efter først-til-mølle-princippet, og kan derfor ikke forhåndsreserveres.
Vi understreger, at Danhostel Skagen ikke står til ansvar for tyveri, skader eller andet i forbindelse med parkeringen.

MORGENMAD

Morgenbuffeten koster  DKK 75,00 og DKK 45,00 for børn under 12 år.
Familiepakke 2 voksne + 2 børn under 12 år DKK 195,00
Du kan betale for de dage, du ønsker at tilkøbe morgenmad i onlinebookingen eller fra dag-til-dag under dit ophold.

GÆSTEKØKKEN
Bemærk, at der grundet COVID-19 er særlige retningslinjer for gæstekøkkenet.

På førstesalen står vores køkken til rådighed for hostellets gæster.

Vores køkken er funktionelt og udstyret med diverse køkkenredskaber. Der er plads til, at flere kan lave mad på samme tid.
Hver dag mellem kl. 11:00-11:30 vil køkkenet være lukket grundet rengøring.

Gæstekøkkenet er forbeholdt enkeltpersoner og familier. Grupper kan desværre ikke anvende køkkenet – dog kan der gives særlig adgang i enkeltstående tilfælde.

HANDICAPVENLIGHED

Danhostel Skagen kan benyttes af kørestolsbrugere, men vi gør opmærksom på, at vores fællesstue- & køkken ligger på 1. sal.
Der findes værelser i stueetagen, hvor vores handicaptoilet også ligger placeret og er til fri afbenyttelse.

Vær opmærksom på at der ikke findes elevator på ejendommen.

TAXASERVICE

Skal du bruge en taxa under dit ophold, kan vi hjælpe dig med at bestille.

Henvend dig i receptionen, hvis du ønsker taxaservice.

DANHOSTEL FORDELSKORT / HOSTELLING INTERNATIONAL KORT 

Med et gratis Danhostel Fordelskort optjener du bonuspoint svarende til 10 % af din overnatning, når du overnatter hos Danhostel, samt adgang til gode rabatter på oplevelser og attraktioner rundt om i Danmark. Opret dit fordelskort her.

CYKELLEJE 

Du kan leje cykler hos os Danhostel Skagen for DKK 110,00
Lejen begynder fra din ønskede start og et døgn frem.
Vi udlejer ikke cykler på timebasis.

Cyklerne udlejes i samarbejde med Skagen Bikerental.

Ønsker du at leje en cykel, bedes du henvende dig i receptionen.

DYR

Det er ikke tilladt at medbringe husdyr på Danhostel Skagen.

ALDERSBEGRÆNSNING

Børn og unge under 18 år, må kun bo på Danhostel Skagen i følgeskab med voksne.

SMÅBØRN

Et barn under 2 år kan indkvarteres i eksisterende senge på private værelser uden beregning.
Ønskes en barneseng under opholdet, kan denne lånes i receptionen ved ankomst.
Der er højst plads til 1 barneseng pr. værelse og barnesengen kan ikke forudbestilles.

ALKOHOL OG RYGNING

Medbragt alkohol er ikke tilladt på hostellet.

Det er ikke tilladt at ryge indenfor. Al rygning skal foregå uden for hostellet.
Ryger man indenfor medfører dette en afgift på 2.500 kr. Aktiveres røgmelderen vil det medføre en yderligere afgift på 10.000 kr.

VORES GÆSTER

Vi er et overnatningssted forbeholdt turister, lejrskoler og grupper.

GLEMTE SAGER

Har du mistet noget, som du tænker kan være glemt her på vores hostel under dit ophold, kan du skrive til os på info@danhostelskagen.dk. Her skal du fortælle os, hvad du har glemt. Herefter vil vi se, om det matcher en af delene i vores kasse med glemte sager. Hvis det gør, kontakter vi dig med den videre proces.